Soaking – et bad i Guds nærhed

Soaking er egentligt ikke noget nyt, men en lidt anderledes måde at gøre det gode gamle på – nemlig – at søge ind i Guds nærhed og lad Helligånden kommer over énDa jeg var dreng, havde vi et badekar. Sådan et rigtigt et, som man kunne ligge udstrakt i. Når mormor – som boede hos os – havde gjort karret klart med dejligt varmt vand og duftende „Susanne Skumbad“, så var det en fryd at stige splitternøgen op i badet og sænke kroppen helt ned under vandet, og bare ligge der og bløde op og blive gennemvarm og slatten. Det var så skøøønt! Jeg kan stadig føle varmen i ansigtet, som kun lige stak oven vande. Åh!
Sådan tænker jeg på soaking (udtales „såuking“): At falde helt til ro i Guds nærhed. Fuldstændig afslappet. Varm og veltilpas. Intet at præstere. Ingen parader. Ingen forstillelse. Lutter væren, omgivet af ham, gennemtrængt af ham!
Kan vi ikke alle trænge til sådan en halv eller hel time sammen med Gud ind imellem? Men har vi ikke også gjort den erfaring, at det slet ikke er så let at få det gjort? Så ringer telefonen, så skal vi liiige se det der på TV eller få noteret den dér geniale tanke eller de to liter letmælk, vi bare ikke må glemme at købe eller … Vi har brug for en håndsrækning, så vi kan få virkeliggjort det, vi egentlig så gerne vil. Og det er sådan en håndsrækning fra Gud, jeg oplever soaking som.